Det handler om noget af det mest private og intime vi har, – hvem skal vaske os, når vi ikke mere kan selv? Vi vil helst kunne selv, vi vil gerne bevare værdigheden og selvrespekten i sådan en privat situation. Virkeligheden er imidlertid en anden:
Bade ’historien’ for mange borgere i eget hjem, der ikke kan tage et bad selv i dag er, at de ikke får bad særlig ofte. Man sidder og venter på hjælp til at få tøjet af, og på hjælp til badet. Når hjælperen kommer, er der alligevel ikke altid tid til at hjælpe med badet. – Det må vente til næste gang. Det giver naturligt nok frustrationer hos den enkelte. Det har også den følgevirkning, at man ikke føler sig ren og vel tilpas. – Som så igen kan betyde, at man holder sig mere for sig selv end man ellers ville, fordi man ikke føles sig social tryg
Det ville være bedre, både for beboeren og for kommunen, hvis hjemmeboende borgere der ikke selv kan tage et bad, kom oftere i bad, end de gør i dag. For flere undersøgelser viser, at føler man sig ren og veltilpas, har man også mere lyst til sociale kontakter. Ja, der er flere der endda får lyst til at prøve kræfter med nye opgaver, – f.eks. rehabilitering af egne evner til at kunne tage et bad selv!
Det giver øget selvværd, og livslyst og -glæde.
Er det ikke mulighed at finde personer til at hjælpe med badet, kan man kigge på de velfærdsteknologiske muligheder.
Med den automatiske brusekabine kan de, der selv kan få tøjet af, få et bad når de vil. Og det gode kraftige hygiejneskyl betyder, at den nedre hygiejne bliver væsentlig forbedret.
Det med at få tøjet på igen, kan man måske så blive nødt til at vente med, indtil hjælperen dukker op. Indtil da en housecoat. Målgruppen er bred; fra fysisk handikappede, ensidigt lammede til kolpatienter, gigtplagede og psykisk handikappede.
Badehistorien på plejecentrene
På plejecentrene får borgerne ofte kun bad en gang om ugen, men hver dag et nedre toilette i sengen, hvis de går med ble. Denne procedure med nedre toilette i sengen kan være ubehagelig og svær at forstå for især demensramte borgeren, men udføres naturligvis af hygiejniske årsager.
Ved i stedet at benytte den automatiske brusekabine kan borgeren blive vasket for neden med mindre tidsforbrug og færre medhjælpere. Det gode hygiejneskyl betyder færre tilfælde af urinvejsinfektioner og dermed forhåbentlig færre genindlæggelser på hospitalet. Endelig betyder det, at der ofte vil blive frigjort en medarbejder til andre opgaver, hvor der tidligere har været to om opgaven.
Hvem skal betale for sådan en brusekabine og hvem har glæde af den, hvor længe?
Gode spørgsmål der kræver nærmere kendskab til de konkrete forhold. Så ring og lad os mødes, for at blive konkrete.
BAD+: Tlf.: 7370 9222